Søgning

Dette site er primært lavet for at give alle adgang til at søge on-line i folkeregisteret døgnet rundt. Hvis man er et firma, kan man med et abonnement hos CPR-kontoret, søge on-line døgnet rundt.

Som privatperson, er du i dag henvist til at gå ned på det lokale kommunekontor. De har sandsynligvis kun åbent mellem 10 og 15 mandag-fredag, og prisen er 52 kr. pr person du søger!

Vi synes, at der skal være lige adgang for alle, og har derfor designet et site, hvor man med Dan-kort kan betale for at søge i de samme oplysninger som firmaer kan. Og specielt skal det være billigere, man skal vist være bank for at kunne se det rimelige i en pris på 52 kr. for et databaseopslag! Prisen på vores søgningen er belastet af ISDN-linie, og høje faste abonnement til CPR-kontoret, men vi regner med at kunne tilbyde en pris på mellem 5 og 10 kr. pr. søgning.

Hvorfor kan du ikke søge nu?

Selv om alle firmaer kan oprette et abonnement hos CPR, så siger loven og abonnementsbetingelserne, at man ikke må videregive oplysninger til 3. mand. CPR-lovens §40, stk. 2 giver Indenrigsministeriet mulighed for at give tilladelse til videregivelse. Vi var temmelig optimistiske, idet vi læste Regeringens mange fine ord om Danmark som IT-nation, en digitalisering af Danmark, som skal ske i samarbejde mellem private og det offentlige, udfordringsret, dvs. hvis private mener at kunne udføre en offentlig opgave billigere/bedre, skal de have ret til at udfordre det offentlige. Vi tænkte så, at med en pris på 52 kr. pr søgning hos kommunerne, kunne vi nemt gøre det betydeligt billiger (5-10 kr. pr søgning). Vi tænkte også, at det var bedre at kunne søge døgnet rundt, året rundt fra sin computer, frem for at skulle bevæge sig ned på et komunnekontor mellem 10-15. Vi kan netop give adgang til de samme oplysninger som enhver kan få på kommunekontoret, Man skal enten kende navn og fødselsdato, eller navn og gammel adresse, for at få oplysninger om en person, så vi synes heller ikke at der er sikkerhedsmæssige problemer.

Vi tænkte derfor, at det var en formssag at få den omtalte tilladelse, men nej!
Afslaget begrundes med at det er kommercielt brug af oplysningerne, og det tjener ikke et særligt samordningsformål. Vi synes jo at de private virksomheder, som kan søge i dag også har en kommerciel interesse i oplysningerne, og hvorvidt der er en særlig samordning, i at danskerne kan finde hinanden, skulle da være evident. Vi vil i hvert fald ikke sige, at det er vigtigere for samfundet, at Viasat kan ajourføre sin kundedatabase, end det er for hr. Hansen at kunne finde sine folkeskolekammerater, når de har jubilæum!

En person, som benytter Erhvervs-abonnementet, har gjort os opmærksom på at den person, som har besvaret vores henvendelse, har, eller har haft nære forbindelser til CPR-kontoret, som i dag sælger en lignende web-service, men igen kun til virksomheder. Vi synes således at han var inhabil, og skrev derfor direkte til Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen den 27. november 2002. Den 27. januar 2003 har vi sendt en rykker. Den 14. februar skriver Cheffen for CPR-kontoret, og bekr;fter at det er CPR-kontorets kundechef, som har besvaret vores henvendelse. Han oplyser endvidere at man har genovervejet sagen, men fastholder sit svar. Han tager ikke stilling til habilitets-spørgsmålet. Indenrigsministeren har tilsyneladende ikke set brevet, selv om det var adresseret til ham personligt. Vi håbede også på at Ministeren kunne se hvorledes vores idé, går i tråd med Regeringsgrundlaget, og at han således er mere positiv stemt, og kunne give den ønskede tilladelse ud fra en mere overordnet vægtning af Landet og dets borgers interesser.

Baggrundsinformation

Hvis du ønsker at modtage en e-mail når vi har afgørende nyt, eller i øvrigt vil i kontakt med os, kan du sende os en mail på info@folkeregisteret.dk

Præcisering

I mange kommuner har man længere åbent en enkelt dag om ugen. Man kan hos kommunen søge på oplysninger som ligger før man indførte den elektroniske database. Søgningen on-line er således begrænset til oplysninger efter ca. 1986, søgningen hos kommunerne i oplysninger før 1986, er dog ikke specielt effektive, men muligheden er der som sagt.

Links

Vi er klar over, at det er temmelig nemt, at rive politikere i næsen med tidligere udtalelser. Men Regeringen har i Regeringsgrundlaget, ustandseligt siden, og senest i en publikation fra 10. januar 2003 talt om udfordringsret, Danmark som IT-nation og samarbejde mellem offentlige og private. Publikationen fra 10. januar kan læses på Økonomiministeriets hjemmeside: Vækst, viden og investeringer - de næste skridt Specielt vil vi gerne pege på disse to afsnit:

Lige under Boks 5:

Informations- og kommunikationsteknologi

IT- og telekommunikation øger hastigheden og styrker tilgængeligheden af viden. Øget IT-anvendelse kan også sikre mere effektive arbejdsgange og lette administrationen for virksomheder og borgere. IT og omstilling til digital forvaltning indgår derfor som et helt centralt element i moderniseringsindsatsen for den offentlige sektor og indgår generelt som et tværgående element i alle regeringens tiltag.

Den offentlige indsats skal koncentreres om de områder, hvor det er nødvendigt. Det betyder, at dér hvor markedsdrevne løsninger er mulige, skal staten først og fremmest sikre pladsen hertil - dvs. give de nødvendige rammer og fjerne eventuelle barrierer. IT-området er et godt eksempel på denne arbejdsdeling.

I boks 14. Øget konkurrence og gennemsigtighed - gennemførte tiltag:

Udfordringsret på det kommunale drifts- og anlægsområde samt krav om udarbejdelse af servicestrategi og udbudspolitik

Nedenstående kapitel fra Regeringsgrundlaget er sakset fra Venstres hjemmeside og er gengivet i sin fulde længde, fremhævningerne er dog tilføjet for at tydeliggøre hvor Regeringsgrundlaget støtter os særligt:

Danmark som IT-nation

Globaliseringen og internationaliseringen betyder, at højteknologi bliver en stadig stærkere konkurrencefaktor. Det samfund, der er bedst til at bruge ny teknologi, vil klare sig bedst i den internationale konkurrence. En effektiv udnyttelse af IT giver grundlag for større effektivitet, nye produkter og bedre tilbud til borgerne. IT vil i de kommende år være en afgørende faktor for vækst i økonomien og dermed for grundlaget for velfærden i Danmark.

Den danske IT-branche har fået en stærk placering internationalt. En stor og stigende del af vores eksport stammer fra IT og relaterede erhverv. Ved at styrke den generelle brug af IT i Danmark styrker vi også erhvervslivets muligheder for et sundt hjemmemarked og for at rekruttere arbejdskraft med den nødvendige IT kompetence.

Udviklingen af Danmark til et netværkssamfund skal først og fremmest ske på privat initiativ og på markedsvilkår. Regeringen vil stimulere udviklingen ved at fjerne en række eksisterende hindringer for udbredelsen og udnyttelsen af den nye informationsteknologi og fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private initiativer på området.

For at Danmark kan blive IT-nation, skal IT-teknologi i bred forstand udbredes til hele befolkningen. Flest mulige borgere skal have mulighed for at få en computer. Det kan ske ved at indføre en moderniseret hjemme-PC-ordning. Samtidig hermed fjernes hindringer for, at flest mulige borgere kan få en tidssvarende og hurtig internetforbindelse.

Den elektroniske infrastruktur skal på plads, så alle danskere får adgang til bredbåndsforbindelser. Meget tyder i dag på, at det kan overlades til markedet at sikre udbygningen af et landsdækkende net. Regeringen vil fremme udbredelsen ved at sikre en IT-offensiv offentlig sektor. Kommunikationen mellem borger og det offentlige skal forbedres ved at give alle borgere en digital signatur.

Regeringen vil sikre mindst mulig regulering af kommunikation på Internettet. Der skal ikke gælde mere restriktive regler for kommunikation på Internettet end gennem andre medier. Og borgernes ret til fri kommunikation skal beskyttes.

IT skal have en særlig plads i uddannelsessystemet. I første omgang skal alle elever på 7. klassetrin i folkeskolen have rådighed over en PC. Der skal udvikles et IT-bevis til folkeskoleelever samt mere internetbaseret undervisningsmateriale til brug i blandt andet dansk- og matematikundervisningen.

I en vidensøkonomi er tilvejebringelsen af ny viden selvsagt afgørende. Derfor skal forskningen i dansk erhvervsliv styrkes. Regeringen vil fremsætte forslag , der gør det mere attraktivt for virksomheder i Danmark at investere i yderligere forskning og udvikling.

Den private forskning kan ikke stå alene. Der må være en grundstamme af offentlig frontforskning. Regeringen vil sikre, at den forskning, der sker i offentligt regi, fungerer i tæt samspil med erhvervslivet. Det kan ske ved blandt andet at øge antallet af erhvervsforskere og åbne universiteternes ledelse yderligere for folk udefra – herunder erhvervslivet. Universiteterne bør være selvejende og rammestyrede ved udviklingskontrakter. I disse bør der indbygges incitamenter til et øget samspil med erhvervslivet.

Regeringen ønsker en bedre sammenhæng mellem undervisning, forskning og innovation. Der skal i den forbindelse gennemføres en gennemgribende undersøgelse af sektorforskningens rolle med henblik på at overflytte midler fra sektorforskningen til den fri forskning. Det er i den forbindelse særlig vigtigt, at Danmark er i stand til at tiltrække unge danske såvel som udenlandske topforskere.

Samtidig vil regeringen sikre, at der ikke er unødige barrierer for danskere der i en periode ønsker at bidrage til den internationale vidensdeling ved at tage ophold i udlandet, hvad enten formålet er at arbejde eller at uddanne sig mv.